Klimagruppen

Artikler mv. fra Klimagruppen på Halvtolv

Halvtolvs Klimagruppe blev etableret efter generalforsamlingen i 2019. Gruppen er åben for alle beboere på Halvtolv. Vi arbejder for at nedbringe det fælles, kollektive forbrug af el og varme på Halvtolv, øge de grønne områders CO2-optag og på at inspirere den enkelte husstand til at nedbringe sine CO2-udledninger med ideer til konkret handling, foredrag, workshops mv. Vores første større indsats var etableringen af Halvtolvs Klimaregnskab, så vi nu alle kan følge udviklingen af Halvtolvs samlede CO2-udledninger. Klimaregnskabet ligger på Halvtolvs hjemmeside og vil løbende blive opdateret. Her kan vi se, om det går fremad som planlagt.

Gruppen består pr. 1. oktober 2020 af 15 medlemmer, men i øvrigt er alle velkomne til at dukke op på gruppens møder, der som oftest annonceres i Gadespejlet og hjemmesiden.
Gruppen har optrådt på en messe for boligsektoren og blev i september 2020 portrætteret i stor artikel i ABF Nyt. Vi er ret stolte over, at vi sådan kan være med til at inspirere andre; en uventet, men glædelig udvikling, der er kommet helt af sig selv!

Anne-Birgitte Mullins, Karen Mygind, Kurt Pedersen, Vagn Olsen, Søren Ortved, Ingeborg Rose Vad, Karin Basballe, Lizzi Kiarie, Henrik Dencker, Harry Maagaard, Dorthe Fischer, Niels Kolbye, Sussi Albeck, Torben Steen Hansen, Martin Breum

Klimagruppen har udarbejdet Halvtolv's første klimaregnskab for 2019 (base line). Klimaregnskabet kan læses her.

Kontaktperson: Anne-Birgitte Mullins Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.